Skip to main content

OM DSE

Konsulentvirksomhed med speciale i kriminalpræventive undervisningsforløb og ungdomskultur samt udarbejdelse af Børnefaglige undersøgelser jf. Lov om social service og Ungefagligeundersøgelser jf. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Srdan Popovic

Medstifter af DSE

Srdan Popovic har 16 års erfaring indenfor socialt arbejde med udsatte børn og unge. Han har flere forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, bl.a. i kriminologi, ledelse, pædagogik samt jura. Gennem arbejdslivet har Srdan hovedsageligt beskæftiget sig med kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge. Dette på flere forskellige niveauer, som favner alt fra gadeplansarbejde, undervisning af elever, forældreforedrag, mentorarbejde samt forebyggelse igennem ledelse og koordinering af forskellige tværfaglige netværk.

Det kan fremhæves, at Srdan har specialiseret sig inden for emnerne forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, individ samt gruppeindsatser med udgangspunkt i dialogbaserede processer, samt forebyggelse af online kriminalitet og mistrivsel.

E. Bjørk Jónasdóttir

Medstifter af DSE

Bjørk er uddannet Social- og sundhedsassistent og har 15 års erfaringer i sundhedsvæsenet på diverse afdelinger inklusive psykiatrien.

Bjørk er uddannet socialrådgiver med bachelor i teoretisk socialt arbejde fra Island, samt uddannet interkulturel- og international socialrådgiver med professionsbachelor i socialt arbejde med speciale i flygtninge og indvandrere.

Bjørk har arbejdet som myndighedsrådgiver i kommunal familieafdeling med speciale i forebyggelse af kriminalitet hos børn og unge fra 10-18 år, samt akutte opgaver. Bjørk har arbejdet med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser ud fra ICS-metoden, samt udarbejdelse af ungefaglige undersøgelser jf. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, samt været en del af implementeringen af Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og dens proces i kommunalt regi.

Bjørk har desuden HSO-uddannelse hvor fokus er på det kognitive, tværfaglige og kriminalpræventive arbejde blandt børn og unge i skolealderen.

Hun er ligeledes certificeret underviser i YLS/CMI metoden, der bruges i forbindelse med forebyggelse og håndtering af ungdomskriminalitet. 

De Sociale Entreprenører

Læs mere om os

Konsulenterne har tilsammen mange års erfaring med udsatte børn og unge, samt deres familier. Gennem praktisk konsulentarbejde ved SSP, myndighedsrådgivning i kommunale familieafdelinger, samt kognitive terapeutiske tilgange har konsulenterne hver for sig og sammen indgået i flere hundredede børn og unges udvikling og støttet familier i, at udvikle sig i en positiv retning. 
 
Med bred faglig viden og erfaring indenfor området, samt flere års underviser erfaring er konsulenterne godt klædt på til, at varetage deres opgaver i DSE. Konsulenterne kan med deres erfaring i udsatte miljøer og forvaltningsarbejde understøtte skoler, institutioner og familier med deres viden, samt varetage administrative opgaver af høj faglighed for offentlige forvaltninger